» Shipping Research » Containerskibe

 

Loading...

Containerskibe


Flåden af containerskibe er en af de hurtigst voksende sektorer indenfor shipping. Specielt to faktorer har medvirket til den høje vækst i containertransporten:

 

- En stadigt større udbredelse af frihandelsaftaler samt nedbringelsen af andre handelshindringer har især påvirket samhandlen med produkter, der bedst transporteres i containere, positivt.

 

- Produkter, som tidligere blev transporteret på paller eller i løs vægt, bliver i stadigt større grad transporteret i containere. Dette inkluderer kemikalier, cement, korn, biler etc. etc.. 


Mindre synligt, men ikke desto mindre betydningsfyldt, er det forhold, at stadigt voksende mængder af containere muliggør stadigt større og stadigt hurtigere containerskibe med stadigt lavere marginalomkostninger. De lavere omkostninger og de hurtigere transporttider har derved muliggjort en global handel med produkter, som ellers ville have været umulige at handle.