Introduktion til shipping

Danmarks Skibskredits låneportefølje består af et stort antal af skibstyper, hvilket medfører, at selskabets kunder er udsat for et tilsvarende stort antal af nationale, regionale og internationale påvirkninger.

Selskabet følger med i og vurderer risici og forventet indtjening for hvert af de enkelte skibssegmenter, som Danmarks Skibskredit har eksponering overfor.

Da hver enkelt skibstype og skibssegment har sin helt specielle struktur mht. markedsdeltagere, drivkræfter og teknisk terminologi, gøres der stor brug af eksterne informationskilder, hvoraf hver enkelt er specialist indenfor netop sit felt af shipping-industrien.

Generelt om shipping

Omkring 90 pct. af verdenshandelen bliver transporteret af den internationale shipping industri.

Transport mellem regioner via skibe betegnes deep-sea shipping, hvilket er den mest effektive måde rent økonomisk. Der er specielt meget trafik på ruterne mellem de store industrielle regioner Asien, Europa og USA. Denne del af shippingbranchen er i konkurrence med lufttransport for enkelte høj-værdi varegrupper. Flytrafikken står derfor kun for en lille del af de transporterede volumener.

Short-sea shipping er transport indenfor regionerne og sørger for at videredistribuere laster leveret til regionale centre af deep-sea skibene. Short-sea er ofte i direkte konkurrence med landbaseret transport. Sammenlignet med deep-sea er short-sea skibene mindre.

Skibstyper

Hver enkelt skibstype er i stor udstrækning bygget til at transportere specifikke produkter på specifikke handelsruter eller til at udføre specifikke servicefunktioner.

De største produktgrupper er flydende produkter, tørlastprodukter, containere, køretøjer og passagerer.

Hovedgrupperne af handelsskibe består således af tankskibe, tørlastskibe, container-skibe og Ro-Ro-skibe.

Udover de ovenstående hovedgrupper af handelsskibe samt passager-, krydstogt- og offshoreskibe findes der et utal af mindre kendte skibstyper. Disse inkluderer bl.a. ”heavy lift” skibe, flydende kraner, kreaturskibe, stykgodsskib, fiskefartøjer, isbrydere, uddybningsfartøjer, slæbebåde samt lods- og redningsfartøjer.

Tørlastskibe

Tørlastskibe er bygget til at transportere store mængder i få, store lastrum. De mest almindelige tørlast-produkter inkluderer råmaterialer såsom jernmalm, kul, koks, korn, bauxit, skrotjern, samt papirruller, sojabønner, jernplader, aluminium og sten. 

Tørlastskibene er generelt konstrueret så enkelt som muligt. Fokus rent designmæssigt er på kubisk kapacitet, adgang til lastrummene og lastudstyr. Nogle af de mindre tørlastskibe kan godt være af teknisk højere standard for at kunne håndtere specifikke produkter såsom cement, sten, papirruller og træprodukter.

Containerskibe

Containerskibe bruges til at transportere laster i containere. Containerhandel sikrer en hurtig, ofte og sikker transport af tusindvis af varer til stort set alle globale destinationer.

Et containerskibs størrelse måles i antallet at tyvefods containere (teu), skibet kan transportere. Containertransport er karakteriseret ved nogle store containerhavne rundt omkring i verden. De store skibe sejler normalt efter specifikke skemaer, hvor de transporterer varer fra havnene via en bestemt rute (linjefart). De mindre skibe sejler hovedsageligt fra de mindre havne til de store containerhavne (såkaldte feederskibe). Derudover er de mindre skibe udstyret med kraner således, at de ikke er afhængige af afladningsfaciliteter i havne, mens kraner på land er en nødvendighed for de store skibe.

Tankskibe

De mest kendte tankskibstyper er råolietankskibe og produkttankskibe, som sejler med henholdsvis råolie og raffinerede olieprodukter. Derudover findes der kemikalietankskibe, gastankskibe (LPG og LNG) samt et utal af mindre kendte tankskibstyper. Fællesnævneren for samtlige tankskibe er, at de transporterer flydende produkter i større kvantum (bulk).  

Afhængig af hvilken tankskibstype det omhandler, kan det være i stand til at transportere andre produkter end det, det oprindeligt er bygget til. Indenfor gruppen af tankskibe er der derfor langt højere grad af substitution end mellem gruppen af tankskibe og gruppen af f.eks. tørlastskibe. Dette betyder bl.a., at indtjeningen og skibsværdierne for de forskellige typer og segmenter af tankskibe kan være særdeles højt korrelerede. 

F.eks. er produkttankskibe i stand til at transportere råolie. Derimod er råolietankskibe som regel ikke i stand til at transportere raffinerede produkter, da disse kræver coatede (behandlede) tanke, hvilket råolietankskibe ikke har. 

Kemikalietankskibe har både coatede tanke og tanke af ren rustfrit stål. Dette gør dem i stand til at fragte raffinerede produkter, som normalt ville fragtes af et produkttankskib. Derimod kan et produkttankskib ikke fragte visse kemikalier og olier, da disse kræver specielle sikkerhedsprocedurer samt special-coatede tanke eller rustfrie tanke. Det vil sige, at substitutionen kun går den ene vej i dette eksempel. 

Et andet eksempel er nogle af LPG-tankskibene, der er i stand til at fragte ”Clean Petroleum Products (CPP)”, hvorimod produkttankskibene ikke er i stand til at transportere flydende gasser. 

Udover de tekniske begrænsninger begrænser olieselskabernes sikkerhedsprocedurer samt omkostninger til at rengøre tankene, hvis der skal skiftes produkt, tankskibenes evne for at substituere hinanden. Derfor ses det, at tankskibene ændrer beskæftigelse, men kun når forskellen i indtjeningen er stor nok til at retfærdiggøre udgifterne til ændringen.

Ro-Ro skibe

Ro-Ro er fællesbetegnelsen for skibe, der transporterer rullende materiel, og hvor godset i de fleste tilfælde kan rulles på og af ved hjælp af ramper (Roll-on Roll-off). Ro-Ro-skibene har flere dæk og transporterer bl.a. skovprodukter (på trailers), biler, lastbiler og paller. Mange så Ro-Ro-skibene som den naturlige efterfølger af cargo liners, men skibene blev overhalet af de mere effektive containerskibe inden for godstyper, der ikke egner sig til rullende transport. 

Flåden af Ro-Ro skibe er svær at karakterisere, da den består af et stort antal af ganske forskellige skibstyper. En grov inddeling af flåden indeholder følgende segmenter: 

  • Klassiske Ro-Ro-skibe 
  • Roll-on Lift-off (Ro-Lo) 
  • Ro-Con 
  • Ro-Pax 
  • Bilskibe – Pure Car Carriers (PCC) og Pure Car Truck Carriers (PCTC)

Substitution

Nogle skibstyper (f.eks. containere og Ro-Con) er i større og mindre grad i stand til at substituere hinanden og derved over tid udjævne forskelle i forholdet mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige skibsmarkeder.

Mellem hovedgrupperne af handelsfartøjer eksisterer der dog ikke en stor grad af substitution. Bl.a. de tekniske, økonomiske og sikkerhedsmæssige krav til behandling og opbevaring af de forskellige produkttyper gør det umuligt for en af hovedgrupperne af handelsfartøjer at erstatte et skib fra en anden af hovedgrupperne.

Dog eksisterer der skibstyper, som, i kraft af deres mulighed for at transportere flere produkttyper, i begrænset omfang kan fungere som forbindelsesled mellem hovedgrupperne af handelsfartøjer.

F.eks. er råolietankskibene og tørlastskibene forbundet via skibstypen OBO (Oil/Bulk/Ore), som er i stand til at transportere både råolie og tørlastprodukter. Når f.eks. fragtraterne er høje i tanksegmenterne og lave i tørlastsegmenterne, kan OBO-skibene ændre sin beskæftigelse til olietransport, hvorved flåden af tankskibe øges samtidig med, at flåden af tørlastskibe mindskes. I teorien vil dette føre til, at fragtraterne for tankskibene falder, mens tørlastskibenes fragtrater stiger. Da der kun findes et begrænset antal af OBO-skibe, er denne effekt dog i realiteten minimal.

Mellem containerskibe og tørlastskibe er der en tilsvarende forbindelse via skibstypen ”multi-purpose” – også kaldet et stykgodsskib – som er i stand til at transportere både containere og tørlastprodukter i store stykstørrelser (bulk).

Ro-Ro-skibenes mulighed for at transportere både containere, køretøjer samt passagerer forbinder dem således til både containerskibene samt passagerskibene.

På efterspørgselssiden er forbindelsen mellem de forskellige skibsgrupper langt fra så tydelig. Her bliver udviklingen hovedsageligt påvirket af makroøkonomiske faktorer såsom BNP-vækst, stigende samhandel og ændringer i rejsemønstrene (f.eks. ved at jernmalm i større omfang fragtes til Kina fra Brasilien i stedet for fra Sydafrika, hvilket medfører en stigning i efterspørgslen efter tørlastskibe).

Skibssegmenter

De fleste af skibsgrupperne af underinddelt i segmenter, hvor forskellen er størrelsen af skibet og typen af produkter, det transporterer.

Skibstyper bliver endvidere inddelt i segmenter efter størrelse pga. de fysiske begrænsninger i form af vanddybde, havnestørrelse og kanaldimensioner, der findes på de ruter, som skibene skal besejle. Derudover sørger hensynet til økonomisk effektivitet for at inddele skibene i relativt standardiserede størrelser inden for parametrene udstukket af bl.a. fragtmængde og transportdistance.

Det er f.eks. ikke økonomisk effektivt at bruge tid på at fylde to mio. tønder råolie på en VLCC'er for derefter at sejle den 50 sømil op ad kysten, for dernæst at bruge den samme tid på at tømme tankskibet. På korte distancer, hvor efterspørgslen er lav ved destinationen, er det langt mere effektivt at transportere små mængder. Derved undgås lange ophold ved både oprindelses- og destinationskajen samt at investere i store lagerfaciliteter. Dvs. jo større et skib, des længere er det tiltænkt at skulle sejle på hver rejse.

Implikationerne af ovenstående er, at to skibe af vidt forskellig størrelse kan have vidt forskellige efterspørgsels- og udbudsmønstre på trods af, at de transporterer samme type produkt.

Små skibe bliver hovedsagligt påvirket af ændringer i de regionale handelsmønstre, mens store skibe påvirkes af ændringer i den internationale handelsstruktur.

Fragtrater, udbud og efterspørgsel

Helt simpelt bestemmes fragtraterne ud fra forhandlinger mellem rederier og speditører/lasteejere og reflekterer balancen mellem skibe og laster, som er til rådighed i markedet. Hvis der er et for stort udbud af skibe, er fragtraterne oftest lave, mens de er høje, når der er mangel på skibe i markedet.

De fem vigtigste faktorer, der påvirker efterspørgslen på shippingmarkedet generelt set, er:

  1. Verdensøkonomien: Genererer størstedelen af efterspørgslen enten gennem importen af råmaterialer eller handlen med færdigproduceret produkter.
  2. Råvarer til rådighed: Nogle råvarer, specielt landbrugsråvarer, har sæsonmæssige udsving. Derudover påvirkes handlen med råvarerne også af den generelle efterspørgsel og tilgængelighed af disse.  
  3. Gennemsnitslig ’haul’: Er et udtryk for, hvor langt et skib sejler, før ende- destinationen er nået. For eksempel medførte de periodiske lukninger af Suezkanallen, at den gennemsnitslige afstand til havs mellem den Arabiske Golf og Europa steg fra 6.000 mil til 11.000 mil.  
  4. Tilfældige chok: Chok, der påvirker stabiliteten af det økonomiske system, f.eks. naturkatastrofer, krige, økonomiske kriser osv.  
  5. Transportomkostninger: Råmaterialer vil kun blive transporteret fra fjerne oprindelsessteder, hvis transportomkostningerne er reduceret til et accepteret niveau.  

De fem vigtigste faktorer på udbudssiden er:

  1. Verdensflåden: Størrelsen og kompositionen af verdensflåden giver et tydeligt billede af det nuværende udbud af skibe.  
  2. Flåde produktivitet: Selvom flåden er fast i størrelse, giver produktiviteten på skibene et element af fleksibilitet.  
  3. Produktion på skibsværfter: Skibsbygning spiller en aktiv rolle i justeringen af flåden. Der går dog som regel mellem et og tre år, fra skibet bliver bestilt, og til det bliver leveret.  
  4. Ophugning: Ophugning spiller ligeledes en vigtig rolle i flådevæksten.  
  5. Fragt indtjening: Fragtrater motiverer skibsredere til at justere deres kapacitet på kort sigt og til at finde besparelser og forbedringer på længere sigt.
X

Dette website anvender cookies til en række formål, der er udførlig beskrevet nedenfor i vores cookie- og privatlivspolitik. Ved at anvende sitet giver du dit samtykke til, at der placeres cookies på din computer. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at slette cookies og undlade yderligere brug af website